Kogetid: 10-12 minutter
Antal personer: 2
Nødvendigt udstyr: gryde, pande, rivejern og pastatang
Trenette med tomatsauce er indbegrebet af det italienske køkkens styrke: få gode ingredienser, korrekt behandling og en smag, der er langt større end summen af delene.
Det tager bare få minutter og er det perfekte lille måltid eller en del af flere serveringer eller måske som tilbehør til et lille stykke kylling (en rest måske) eller fisk.
Valget af tomatsauce er centralt. En færdig sauce fra Made by Mama er det ekslusive valg - den smager virkeligt gdt i sig selv og behøver ikke rigtigt mere hjælp mens en god tomatpassata er et mere enkelt, men stadig fremragende alternativ, især hvis den tunes med lidt pizzakrydderi f.eks fra Epic spice.
Ingredienser
200 g trenette (eller spaghetti/linguine)
2-3 spsk olivenolie
1-2 tsk pizzakrydderi eller pastakrydderi
Ca. 300-400 g tomatsauce (fx Made by Mama) eller tomatpassata
Salt
Friskkværnet sort peber
Friskrevet parmesan til servering
Lidt ekstra olivenolie til servering
Fremgangsmåde
Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand, til den er al dente. Gem eventuelt en smule af pastavandet.
Varm olivenolien op på en pande ved middel varme. Tilsæt krydderiet og lad det varme stille i olien i et par minutter, så aromaerne frigives uden at brænde på.
Tilsæt tomatsaucen eller passataen, og lad saucen varme igennem. Justér konsistensen med en smule pastavand, hvis det er nødvendigt. Man kan også tilsætte lidt mere olivenolie, hvis der ønskes lidt mere fedme.
Kom den nykogte pasta direkte op i saucen, og vend det hele godt sammen, så pastaen bliver jævnt dækket. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Server straks med rigeligt fintrevet parmesan og måske lidt mere peber.