Forberedelse: 15 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Antal: 4 personer
Udstyr: ovn, ovnfast fad, bagepapir, skål og piskeris
Det er næsten for tidligt, hvilket gør den første lille høst af rabarber endnu mere fantastisk.
Her bages rabarberne bagt ganske kort med honning, vanilje og smør - kun til de er netop møre. De serveres helt simpelt med en sprød crumble af pistacie eller mandler og lidt mere honning.
Server med letpisket fløde, måske med lidt vanilje og en anelse sukker eller honning.
Ingredienser
Rabarber
- 1 bundt rabarber
- 2 spsk honning
- 1/2 tsk stødt kardemomme eller lidt vanilje
- 1 spsk smør
Pistaciecrumble
- 40 g pistaciekerner eller mandler
- 2 spsk hvedemel hvedemel
- 2 spsk smør
- 1-2 spsk honning
- 1 lille nip salt
- Eventuelt lidt kardemomme
Fløde
- 2 dl piskefløde
- 1 tsk honning eller lidt vanilje
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skær rabarberne i skrå stykker på ca. 4–5 cm og pak dem ind i et stykke bagepair sammen med honning, vanilje og smør.
Bag rabarberne i ca. 15 minutter. De skal være let møre, men stadig holde formen og have lidt bid.
Imens laves crumblen. Hak nødder groft.
Kom mel, koldt smør, honning og salt i en skål og smuldr det sammen med fingerspidserne til små klumper. Vend de hakkede nødder i og fordel blandingen på en bageplade med bagepapir - den bages til gylden og køles derefter helt af.
Pisk fløden ganske let med lidt honning eller vanilje. Den skal være blød og cremet fremfor helt stiv.
Fordel de lune rabarber i små skåle eller tallerkener. Top med crumble og letpisket fløde.
Servér straks.